Had, morderiske lyster+ægteskab.

Fuck jer. Dø i fucking helvede med jeres fucking belortede forventninger.
Jeg bliver fucking dropout ok. Jeg bliver aldrig nogensinde klog, så rend mig i røven. Jeg hader jer så fucking meget at det gør mit hjerte helt tungt. JEG BLIVER IKKE TIL NOGET OK. Jeg var bare en fucking fejl. Undskyld fordi jeg aldrig bliver hvad I vil ha' mig til at være. MEN FUCK IT. JEG ER SKIDE FUCKING LIGEGLAD. Jeg håber jeg dør, før jeg bliver 15 man. Så ville der kun være 1 og en fucking halv måned tilbage. Haha omg.
Så ville jeg fucking ryge mig skæv og skrige med al min energi 'FUCK THIS FUCKING SHIT, REND MIIIIIIIG'.
Hvis jeg fucking kunne dræbe en eller anden, uden nogen problemer... Så ville det være jer. Spassere.
I er så fucking ego centrerede. I KAN IKKE LEVE JERES LIV VIDERE I MIG.

All the rage, loller manner.

Men en anden ting jeg tænker på når jeg tænker på alt det her lort, er hvorfor jeg ikke tror på ægteskab. Det er mine forældres skyld.. Det eneste det ægteskab har formået er lort. Derfor er jeg bange for ægteskab. Synes det er en stor fed joke. Og jeg møer alligevel aldrig én, der vil prøve at få min angst væk vel.
Jeg elsker fx Casper af hele mit hjerte. Men for satan da... Han er skredet, inden året er omme. Jeg er et for stort problem. Og jeg ved det. Kommer til at skuffe ham med tiden. Og selv hvis han blev ville jeg gøre det hele til lort. Og vi ville ende med kun at være sammen fordi, vi ikke fucking ville have nogen idé om hvad vi ellers skulle gøre.
Folk tror jeg joker når jeg siger jeg bliver kattedame. Det gør jeg ikke. Jeg er fucking død seriøs. Så fucking sygt seriøs. Jeg hader mennesker. Jeg helt igennem hader os. Vi er lort. Vi har gjort verden til lort, og hinanden til lort. Vi fortjener ikke verden.
Fortjener ikke hinanden. Go die. Jeg hader jer alle sammen. Grav et fucking dø hul. Pull the trigger.

~ Give me some drugs, this world isn't good enough.